Bolig

Spar på malingen – slib først

Slib træet med et groft stykke slibepapir, fx korn 40. Du behøver ikke at slibe ret meget, bare så de mange små splinter forsvinder. Du skal ikke slibe det rå træ med hånd og sandpapir, det giver bare splinter i fingrene.

Brug en rystepudser eller en excentersliber. Her har håndværkeren kun slebet et enkelt bræt. Han maler først det rå bræt til venstre for det slebne med et enkelt dyp maling. På grund af de mange ujævnheder og splinter er brættets sugeevne meget stor.

På det slebne bræt er der meget mindre materiale til at suge malingen til sig, og resultatet viser sig da også med det samme. Malingen er for det første meget lettere at smøre på, men den rækker også meget længere. Du kan i hvert fald regne med at spare mindst halvdelen af den dyre maling, hvis du sliber det ru træ først.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *