Bolig

Test om du har skimmelsvamp i boligen

Betonmur med skimmelsvamp og ansigt
Vasco Sousa/Unsplash.com

Skimmel er en svamp, som mange beboere i såvel huse som lejligheder kender til. Svampen viser sig som mørke eller gullige fugtpletter, og vil typisk vise sig på indelukkede, fugtige steder f.eks. i vindueskarmen i soveværelset. Det kan være svært at afgøre, om man er angrebet af skimmelsvamp, eller om det blot drejer sig om almindeligt fugt. Uanset hvad, så bør man lufte godt ud fremover.

Stor plet med skimmelsvamp
Sandy Millar/ Unsplash.com

Har min væg skimmelsvamp?

Det spørgsmål kan være meget svært at besvare for en almindelig person, der ikke kan lave en biologisk analyse af de misfarvede områder. Der findes stribevis af professionelle firmaer, som kan hjælpe med at konstatere, om der er problemer med svamp samt hjælpe med at komme skimmelsvampen til livs. Derudover findes der masser af hjemmesider, hvor der er billeder af skimmelsvamp og gode råd. Faktisk findes der også firmaer, som tilbyder gør-det-selv-tests – altså tests, hvor du selv tager en prøve og sender den til virksomhedens laboratorium.

Her er blot nogle af de irritationsmomenter, som skimmelsvamp kan forårsage:

  • Der er mørke pletter eller plamager ved vinduer, hjørner, bag radiatorer mv.
  • Der lugter indelukket og mos-agtigt om morgenen eller sidst på dagen
  • Der er dug på indersiden af vinduer i vinterhalvåret
  • Du har sløret syn eller rindende øjnene
  • Du er træt og uoplagt (hovedpine, svimmelhed, dårlig hukommelse)
  • Du har ofte stoppet næse, irriterede øjne eller ondt i halsen
  • Dit tøj lugter gammelt
  • Du lider af hudirritation
  • Du har fået astma eller allergi
  • Dine døre og gulve knirker mere end normalt

Hvornår er der høj risiko for skimmel? 

Svampen lever på overflader med høj fugtighed og kan som nævnt give alvorlige gener. Der er altså alt mulig grund til at undgå den trælse svamp. Foruden høj fugtighed så forværres risikoen for at få skimmel, hvis der i bygningen er kuldebroer, skjulte vandrør, hvis der bor mange mennesker sammen – og mest af alt, hvis der ikke luftes ordentligt ud.

Skimmelsvamp på bordplade
Gláuber Sampaio/Unsplash.com

Hvad kan jeg gøre mod skimmelsvamp? 

Luft ud. Hver dag. Du skal gerne opnå en luftfugtighed på under 40% om vinteren og 60% om sommeren. Jo, højere luftfugtigheden er, jo større er risikoen for at få skimmelsvamp. Tal med en fagmand, hvis du er i tvivl om, du har skimmelsvamp. Det kan også være en god idé at søge læge, hvis du har fysiske gener.

Lad være med at foretage dig noget, som højner fugtigheden inde og hold det hele rent. Du må altså ikke tørre tøj indenfor, men derimod bør du gøre rent hyppigt og lufte ud dagligt. Husk at sætte emhætten til, når du laver mad, og åben gerne et vindue, når der koges vand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *